Rygter er transmission af information gennem personlige kontakter og andre sociale kanaler. De kan være pålidelige eller upålidelige, men de kan spille en vigtig rolle i dannelsen af meninger og stemninger i samfundet.
Brugsanvisning
1
Rygtefænomenet er en proces med transmission af information gennem sociale kanaler. Rygter kan variere i visse grader af sikkerhed.
2
I modsætning til hvad man tror, har rygter ikke nødvendigvis noget med virkeligheden at gøre. Forskere har gjort mange forsøg på at bevise det modsatte. Så under en af disse eksperimenter gennemførte sociologer en undersøgelse af mennesker med forskellige uddannelsesniveauer og velstand. De blev alle stillet det samme spørgsmål - "Hvor ofte støder du på rygter?" Det viste sig, at jo højere en persons intelligens og niveau er, desto mere selvsikker er han på, at han ofte støder på rygter. Men faktisk siger resultaterne af dette eksperiment ikke noget om pålidelighed af rygter og bekræfter kun forbindelsen mellem intellektuel udvikling og subjektiv opfattelse af rygter.
3
Rygter kommer ikke til udtryk i værdi-domme. For eksempel, når en pige i hemmelighed fortæller en anden om sin holdning til en ung mand, er dette ikke et rygte. En anden ting er, hvis hun ledsager sin historie med tidligere ukendte fakta fra hans biografi. Rygter fødes kun, når de oplysninger, der transmitteres fra person til person, indeholder oplysninger om emnet, fakta.
4
Rygter som et fænomen er blevet kendt siden umindelige tider. De blev endda brugt til politisk og ideologisk kamp. For eksempel spredte romerne, selv under Romerrigets storhedstid, rygter i fjendens tropper om deres hidtil usete mod fra deres soldater. Tilsyneladende brugte tatar-mongolerne en lignende teknik. Russiske kronikere var tillid til det store antal af den tatariske hær og anslåede, at det var ikke mindre end 10.000 mennesker. Selvom de tatariske mongoler ifølge historisk demografi simpelthen fysisk ikke kunne have en så enorm hær på det tidspunkt.
5
I den moderne verden med begyndelsen af markedsforhold begyndte rygter at blive aktivt brugt til kommercielle og manipulerende formål. I USA var der virksomheder, der sprede rygter for at annoncere for varer, provokere arbejds strejker, bekæmpe disse strejker osv. For eksempel for at forhindre en strejke startede de ofte blandt hustruer fra arbejdere på en fabrik et rygte om, at fagforeningsmedlemmer modtog penge til arbejdernes protester.
6
Rygter spiller rollen som et universelt middel til transmission af information, især når andre metoder til indsamling af information er vanskelige. De kan fungere som en drivende kraft i dannelsen af meninger og stemninger i samfundet og bruges ofte som et instrument til yderligere politisk indflydelse.