Under "bevidsthed" i moderne psykologi er det sædvanligt at forstå en sådan måde at reflektere objektiv virkelighed i den menneskelige psyke, hvor oplevelsen af den sociohistoriske praksis for menneskeheden fungerer som et forbindende, indirekte led.
Brugsanvisning
1
Bevidsthed er den højeste form af psyken og ifølge K. Marx "resultatet af de sociohistoriske forhold for dannelsen af mennesket i arbejdsaktivitet, med konstant kommunikation med andre mennesker", dvs. "offentligt produkt."
2
Den måde, hvorpå bevidstheden eksisterer, som det kan ses af ordets betydning, er viden, hvis bestanddele er kognitive processer, såsom:
- sensation;
- opfattelse
- hukommelse;
- fantasi
- tænker.
3
En anden komponent i bevidstheden er selvbevidsthed, evnen til at skelne mellem subjekt og objekt. Selvkendskab, der kun er forbundet med mennesket, hører også til denne kategori.
4
Bevidsthed er ifølge K. Marx umulig uden bevidsthed om målene for nogen aktivitet, og umuligheden af at udføre målrettet aktivitet synes at være en krænkelse af bevidstheden.
5
Den sidste bestanddel af bevidsthed betragtes som menneskelige følelser, manifesteret i vurderingen af både sociale og interpersonelle forhold. Så en forstyrrelse i den følelsesmæssige sfære (had mod en tidligere elsket person) kan tjene som en indikator på nedsat bevidsthed.
6
Andre skoler tilbyder deres begreber om kategorien af bevidsthed, konvergerende i vurderingen af bevidsthed som en proces til at vise virkelighed ved opfattelsesorganer og realiseringen af dens komponenter (sensationer, ideer og følelser) på niveauet for apperception, men divergerende i fremtiden:
- strukturalister - udlede bevidsthedens natur fra selve bevidstheden, idet de prøver at identificere de grundlæggende elementer, men står over for problemet med den oprindelige position af bevidsthedsbæreren allerede på definitionen;
- funktionalister - forsøgte at betragte bevidsthed som en biologisk funktion af kroppen og kom til konklusionen om ikke-eksistensen, "fiktion" af bevidstheden (W. James);
- gestalt-psykologi - betragter bevidsthed som et resultat af komplekse transformationer i henhold til gestaltlovene, men kan ikke forklare bevidsthedens uafhængige aktivitet (K. Levin);
- aktivitetstilgang - adskiller ikke bevidsthed og aktivitet, fordi kan ikke isolere resultater (færdigheder, forhold osv.) fra forudsætninger (mål, motiver);
- psykoanalyse - betragter bevidsthed som et produkt af det ubevidste, trækker modstridende elementer ud i bevidsthedens område;
- humanistisk psykologi - kunne ikke skabe et forståeligt begreb om bevidsthed ("Bevidsthed er det, som det ikke er, og det er ikke det" - J.P. Sartre);
- kognitiv psykologi - betragter bevidsthed som en del af logikken i processen med kognition, ikke medtager denne kategori i specifikke skemaer med kognitive processer;
- kulturhistorisk psykologi - definerer bevidsthed som hovedbetingelse og middel til at mestre sig selv, tro på tænkning og påvirke som dele af menneskelig bevidsthed (L.S. Vygotsky).
- bevidsthed
- Bevidsthedsbegreb
- Bevidsthed i psykologi